Regler

Indtjekning og afmelding

Alle personer i båden skal være tilmeldt konkurrencen. Afmelding skal foretages i
sekretariatet.
Uanset på hvilket tidspunkt konkurrencen forlades, SKAL der foretages afmelding og
startnummeret SKAL afleveres. Kan det ikke lade sig gøre ved fremmøde, kan der
undtagelsesvis afmeldes over kommunikationsmiddel. Husk at dette er vores og din
sikkerhed for at alle er kommet sikkert i havn.

Vinderne

Konkurrencen er en team konkurrence med minimum 2 mand over 16 år, i båden.
Det er en artskonkurrence – med en underkonkurrence på skrubbe – rødspætte og ising.
Det vil sige at der er 2 næsten ens præmierækker.
Hvert team kan kun vinde i en række – man får præmie i den række hvor man er bedst
placeret.
Skulle et team vinde begge rækker – er det artskonkurrencen der gælder.
Derudover er der 2 sidekonkurrencer
1. præmier til de 3 mest pointgivende fisk
2. De 3 bedst placerede juniorer

Junior kvalificeres som team med gast ombord under 16 år. Hvert team kan kun vinde en
præmie i junior konkurrencen.

Fiskeriet

Der må IKKE fiskes i separeringen omkring Storebæltsbroen.
Der må kun fiskes sportsmæssigt med fiskestang og snøre.
Fiskeriet SKAL foregå fra båd – alle både kan deltage – hvis de opfylder
sikkerhedskravene.
Fisken SKAL være kroget foran gællerne. Alle fisk med garnmærker, krogmærker bagved
gællerne, mærker efter gafkrog bagved gællerne – vil blive afvist. Vi opfordrer derfor til at
bruge landingsnet.
Det er forbudt at gå i anden havn under konkurrencen, ligesom det også er forbudt at ligge
så tæt på andre både at udveksling af fisk er muligt.

Fiskearter

Der kan indvejes 1 stk. af de pointgivende arter hver dag – dog vil det kun være den
største, der tæller i den samlede stilling.

Startbrik

Udleveres om morgenen til skippermødet og SKAL være inde ved dagens afslutning. Er
brikken ikke indleveret er dagens fangst diskvalificeret.

Indvejning

Forventes at forløbe ca. en time efter dagens afslutning.
Alle fisk SKAL være renset og fri for is ved indvejning, og skal selvfølgelig overholde
konkurrencens mindstemål.
For at være med i konkurrencen SKAL man være i køen når indvejningen slutter – hvis
man kommer for sent er det lig med diskvalifikation af dagens fangst.

Dommer

Der er nedsat en dommer jury – juryen er suveræn i sin afgørelse og kan ikke påklages.
Indvejningsmesteren:
Han er suveræn i sin afgørelse vedrørende indvejningen.

Protester

Eventuelle protester SKAL være indgivet til dommerjuryen inden indvejningen slutter.

Sø sikkerhed:

Bemærk at af hensyn til sø sikkerheden skal der være 2 personer over 16 år, i båden. Deltagende både SKAL være sødygtige og der SKAL være redningsveste til alle ombord.
Der SKAL forefindes enten mobiltelefon eller VHF-radio ombord, og der SKAL forefindes
enten anker, ekstra motor eller åre ombord.
Opkaldet skal gå til dommer eller marinehjemmeværnet som tager stilling til hvad der skal
ske derfra.

Startgebyr

Medlemmer af Storebælts småbådsklub skal betale 300 kr. pr. person – ikke medlemmer 350 kr. pr. person. Prisen for deltagelse af en Junior er 100 kr. En Junior er en person der er født senere end 17/9-2001 og dermed er under 16 år gammel på konkurrence tidspunktet.
Der skal betales 100 kr. i depositum for startnummer.

Aflysning

Hvis konkurrenceledelsen finder det uansvarligt at sejle – aflyses konkurrencen den
pågældende dag eller start og slut tider ændres. Aflysning, ændringer og opdateringer kan
tjekkes på www.storebaelt-smaabaadsklub.dk

Bortvisning/diskvalificering

Enhver omgåelse af konkurrencereglerne medfører bortvisning/diskvalificering.
Garn, krogliner, ruser ombord medfører bortvisning/diskvalifikation.
Der må ikke forefindes fisk med haler ombord ved konkurrencestart fra havnen – dette
gælder selvfølgelig både lørdag og søndag.
Skippermøde er obligatorisk – det vil sige at en udeblivelse fra mødet medfører
bortvisning/diskvalifikation.
I tilfælde af bortvisning/diskvalifikation tilbagebetales startgebyr ikke.

Kontrol af både

Der vil blive foretaget kontrol af tilfældigt udvalgte både.
Hvem der skal kontrolleres styres af konkurrenceledelsen og vil blive oplyst ved
skippermøde.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com