Stramning af regler for trakfikseparering ved højbroen
Skal læses nedefra og op. Opsummering: Der skal være tale om en ekstraordinær situation, hvis man skal krydse sejlrende (separeringen) under højbroen. Vi småbåde skal altså sejle til enden af separeringen, før vi krydser. Det er stadig forbudt at krydse separeringen ved lavbroen. Det betyder at hvis man skal fra x på den ene side til x på den anden side, så skal man sejle udenom trakfiksepareringen og IKKE krydse ind over.
On Tuesday, 22 July 2025 at 08:18:31 +02:00, 3E-SOEVTSSCH Westermann, Jimmy <3E-SOEVTSSCH@mil.dk> wrote:
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Kære Kristian,
Tak for din mail og for din konstruktive tilgang.
Overordnet set skal trafikseparationen under Østbroen besejles i overensstemmelse med søvejsreglernes regel 10.
Bekendtgørelse nr. 820 om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt definerer den geografiske udstrækning af TSS, som kan ses på det billede du selv har indsat.
Af samme bekendtgørelse fremgår det:
§ 10. Sejlads under Østbroen er kun tilladt for skibe med en højde over vandoverfladen mindre end 65,0 meter.
Stk. 2. Skibe med en største længde overalt på 20 meter og derover skal bruge trafikruterne i trafiksepareringen mellem Korsør og Sprogø.
Stk. 3. Skibe med en største længde overalt på ikke over 20 meter samt sejlskibe skal så vidt muligt undgå sejlads i trafiksepareringens trafikruter mellem Østbroens to brotårne og i stedet benytte broens øvrige gennemsejlingsfag.
Stk. 4. Fiskeri af enhver form er forbudt i den nordgående og sydgående trafikrute i trafiksepareringen mellem Korsør og Sprogø.
Ovenstående er helt i tråd med det som du selv beskriver og giver et helt generisk billede af sejlads i trafiksepareringer, uanset hvor i verden og hvor store disse systemer måtte være.
Konsulterer man den engelske udgave af søvejsreglerne, som i forhold til den danske giver et meget bredere forståelsesmæssigt perspektiv da de fleste regler er fulgt op med forklarende tekster og eksempler, ” A guide to the Collision avoidence rules” i de uddybende kommentarer til regel 10 C fremgår det ”A vessel must avoid crossing lanes, so far as practical. In some areas covered by a traffic separation scheme, such as the Dover Strait, it is not possible for ferries and other vessels to avoid crossing the lanes without making a considerable detour so there is an appreciable amount of crossing traffic. There can be little justification for crossing the relatively short traffic lanes established off capes and headland in many areas.”
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Med forklaringen, fra den engelske udgave af søvejsreglerne I mente, er der med rette, grobund for fortolkninger. For hvad forstås der ved et relativt kort trafikseparerings system. Vi har ved VTS derfor for et par år siden bedt Søfartsstyrelsen om deres vurdering, med hensyn til det specifikke trafikseparerings system under øst broen. Søfartsstyrelsens svar understøtter konklusionen fra de engelske søvejsregler, det fremgår blandt andet i svaret ”Trods mulighederne for at sejle ind/ud af TSS fra siden og krydse TSS, som beskrevet i reglerne 10(b)(iii) og 10 (c), så finder Søfartsstyrelsen ikke, at det er hensigtsmæssigt i Østerrenden. Hensigten med mulighederne for at krydse eller for at komme ind/ud fra siderne er tiltænkt store systemer, hvor det vil være naturligt at sejle ind i eller krydse et TSS, da det ellers vil kræve en stor omvej at komme ind i systemet via enderne.
TSS i Østerrenden er af forholds lille udstrækning, så der er ingen større omvej ved at følge det i hele dets udstrækning.”
Min operative vurdering som mine operatører effektuerer er derfor:
Skal et skib, uanset størrelse eller fremdrivning, krydse TSS under østbroen, skal der således være tale om en ret så ekstraordinær situation, såsom SAR, vedligeholdelse af bøjer, kabelarbejder eller andre situationer, der relaterer til den direkte sikkerhed for enten liv eller materiel.
Sejlskibe skal, når de fremføres ved sejl, undgå sejlads i TSS og i stedet henvises til de to sideløb mellem ankerblok og pylon eller øvrige gennemsejlingsfag, det gælder for sejlskibe generelt uanset størrelse.
De sejlskibe, der er under sejl og tillige fremdrives ved maskineri, skal behandles som et maskindrevet skib.
Al transitsejlads i TSS foregår ved at benytte enderne af TSS, dette gælder for såvel ved ind som ud passage af TSS.
Håber at ovenstående kan kaste lidt nyt lys over situationen og har du brug for yderligere eller en uddybning er du meget velkommen til at skrive direkte til mig.
Som formand for foreningen “Storebælt Småbådsklub” som er en samling af lystfiskere der fisker fra småbåde i og omkring Storebælt, ligger det os meget på sinde at kende til og overholde gældende regler i det farvand vi sejler i. Nu er der dog igen opstået en tvivl som jeg ellers tidligere har fået verificeret hos Jørgen Brandt. Flere af vores medlemmer er således blevet kaldt op på VHF radioen når de sejler igennem trafiksepareringen ved østerrenden i Storebælt. På linket herunder kan I se mailen sendt til Jørgen Brandt og en opsummering om hvordan vi tolkede reglerne og til sidst Jørgens verifikation af at vi havde tolket reglerne korrekt.
Opsummering: Ved Østbroen(Højbroen) er det forbudt at fiske i trafikseparingszonen (kan se nedenfor på tegningen). Skibe under 20 meter skal helst sejle under broen andre steder end i trafiksepareringen, men det er IKKE ulovligt at krydse eller følge trafiksepareringen.
Så vores tolkning er at vi helst skal finde en anden vej udenom separeringen i østerrenden, men det er ikke ulovligt at krydse eller følge separeringen. Jeg har fundet de seneste regler på linket herunder og synes ikke jeg kan se at de er ændret.
Så jeg kunne godt tænke mig at kunne melde ud til mine medlemmer om vores tolkning stadig holder. “Man skal helst finde et andet sted at sejle igennem, men det er ikke ulovligt at følge eller krydse trafiksepareringen i østerrenden vinkelret”. Kan I verificere ovenstående?
Vi er med på at der gælder andre regler for vesterrenden “lavbroen”.