kinesisk – dansk venskabs fiskekonkurrence

Hjem Fora Turberetninger kinesisk – dansk venskabs fiskekonkurrence

Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Peter Sander Peter Sander 1 måned, 1 uge siden.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2481
    Peter Sander
    Peter Sander
    Deltager

    Den 26. og 27. Oktober blev den Kinesisk – Danske venskabs Fiskekonkurrence afholdt på Øresund fra Fyrholm og Sværd.

    Her vil nogle mistroiske væsener nok tænke “Det er løgn”, men det er rigtigt nok.

    Det Kinesiske Havfiske forbund og Dansk Havfiskeforbund havde arrangeret denne venskabskonkurrence på Øresund.

    15 Kinesere var fløjet hertil for at deltage og Dansk Havfiskeforbund havde udtaget 15 af landets bedste havfiskere til at deltage (Heriblandt 4 Europamestre).

    Der må imidlertid have været et par afbud for pludseligt havde Smeden og undertegnede fået os sneget ind på deltagerlisten (var det sådan du ville have at jeg skrev det Hr Formand ?)

    Velkomst :

    Torsdag var der stor velkomstmiddag på Frederiksberg med den Kinesiske Ambassadør som deltager og Fredag kl. 10 skulle starten gå med en dag på Øresund fra Fyrholm.

    Velkomst på havnen med ambassadør, Kinesisk TV og hele baduljen :

    Fyrholm var klar og Skipper Hubert styrede slagets gang :

    Konkurrencen:

    Der var lavet 15 hold med en Kineser og en dansker på hvert hold. Lubbe, Lange, Sej og Torsk over 45 cm talte med og flest antal Kg over to dage vandt.

    Lad mig sige med det samme – Vejret var dårligt begge dage med blæst, bølger og regn. Fiskeriet var lige så sløjt, men mere om det senere.

    Det var en optimistisk Smed og ligeså forventningsfuld Sander der var klar til konkurrencen, men se lige hvem der selvfølgeligt også var med lige bag de to på billedet her – Thomas Bøge selvfølgelig !

    Men vi var opsatte på at give “gammelfar” en fiskelektion af de store.

    Selve Fiskeriet:

    Det var et par meget svære dage på sundet.

    Torskene var ekstremt spredte og samtidigt meget små. Jeg tror den største torsk der blev vejet ind vejede et par kg renset – tsk tsk.

    Der blev badet alle Pirke/ophænger varianter der findes på markedet, nogle endda agnet med sild, orm, gulp alive osv, men det hjalp ikke meget.

    Jeg tror smeden og jeg lå noglelunde midt i feltet med 3-4 torsk hver oppe at vende.

    Selvfølgeligt skulle Bøge lige klaske os af med 11 torsk op at vende (blandt de fleste på båden tror jeg) –

    Nå men ham tager vi næste gang (håber jeg).

    Lørdag blev der fisket fra Sværd og lørdagen toppede den så lige ved at være endnu dårligere fiskeri. Dog fangede en Kineser weekendens største fisk med en fin Lange på 4,5 kg renset – sådan.

    Min makker Bo Han, fangede desværre kun et par småtorsk og her sidder han og beder de højere magter om en bedre dansker som makker :

    Klask af gammelfar 🙂

    Da konkurrencen var ovre lå smeden og jeg trygt og godt langt udenfor præmierne, mens Thomas Bøge som sædvanligt havde rodet sig ind i præmierne – godt fisket.

    Ja så var alt jo som det plejer 🙂

    Tak for en hyggelig weekend til Smeden, Bøge, samt både danske og kinesiske fiskevenner

     

    Sander

     

    #2482
    Peter Sander
    Peter Sander
    Deltager

    AHHH tankelæseren var også med, men var lidt rystet over kinesere der kastede op og forsvandt under dæk relativt hurtigt. En enkelt valgte at kaste op ind i vinden så en halv langside fik en lille skylle 🙂

    Samtidigt er tankelæseren sikker på at grunden til at Bøge uddelte fiskemæssige øretæver til de to andre klubmedlemmer er at de kom til at drille ham lidt “Ja man kan godt se at Birgit træner dig med godbidder hva ?” og lignende morsomheder kom der vist frem i løbet af weekenden 🙂

    Som sagt var tankelæseren i rystet og er derfor i tvivl om hvilke af disse er den rigtige :

     

    Og dermed har jeg ikke flere venner i klubben 🙂

    Sander

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.