Reglerne til klubmesterskabet
Tilmelding og afmelding
Alle personer i båden skal være tilmeldt konkurrencen. Hvis der er flere i husstanden der skal deltage i storfanger bestilles der ekstra medlemsnumre til hver enkelt person hos kasser@storebaelt-smaabaadsklub.dk. Afmelding skal foretages til
turudvalget, navne på 2 personer fra turudvalget bliver oplyst på dagen.
Uanset på hvilket tidspunkt konkurrencen forlades, SKAL der foretages afmelding. Kan det
ikke lade sig gøre ved fremmøde, kan der undtagelsesvis afmeldes over
kommunikationsmiddel. Husk at dette er vores og din sikkerhed for at alle er kommet
sikkert i havn.
Vinderen
Konkurrencen er en individuel konkurrence.
Vinderen af hver tur får 10 point, nr. 2 får 9 point osv.
På tur 1 & 4 er det den største fisk der er nr. 1.
På tur 2 & 3 er det point systemet længere nede, der tæller for arterne. Pointene bliver lagt sammen og den der har flest point pr. tur bliver nr. 1 og får 10 point til klubmesterskabet. Nr 2 får 9 point osv.
Så vinder man alle 4 ture kan man max få 40 point.
Fiskeriet
Der må IKKE fiskes i separeringen omkring Storebæltsbroen.
Alle regler i området der fiskes i skal overholde.
Der må kun fiskes sportsmæssigt med fiskestang og snøre.
Fiskeriet SKAL foregå fra båd – de skal opfylder sikkerhedskravene.
Fisken SKAL være kroget foran gællerne. Alle fisk med garnmærker, krogmærker bagved
gællerne, mærker efter gafkrog bagved gællerne – vil blive afvist. Vi opfordrer derfor til at
bruge landingsnet.
Det er forbudt at gå i anden havn under konkurrencen, ligesom det også er forbudt at ligge
så tæt på andre både at udveksling af fisk er muligt.
Fiskearter
Der kan indvejes 1 stk. af de pointgivende arter ved konkurrencen.
Indvejning
Alle fisk SKAL være renset og fri for is ved indvejning, og skal selvfølgelig overholde
konkurrencens mindstemål.
For at være med i konkurrencen SKAL man være i køen når indvejningen slutter – hvis
man kommer for sent er det lig med diskvalifikation af dagens fangst.
Indvejningsmesteren
Han er suveræn i sin afgørelse vedrørende indvejningen.
Protester
Eventuelle protester SKAL være indgivet til indvejningsmesteren inden indvejningen
slutter.
Sø sikkerhed
Deltagende både SKAL være sødygtige og der SKAL være redningsveste til alle ombord.
Der SKAL forefindes enten mobiltelefon eller VHF-radio ombord, og der SKAL forefindes
enten anker, ekstra motor eller åre ombord.
Startgebyr
50kr. pr. person. Pr. tur, mand kan betale for alle 4 ture ved første tur til 150kr.
Aflysning
Hvis turudvalget finder det uansvarligt at sejle – aflyses konkurrencen den pågældende
dag eller start og slut tider ændres. Aflysning, ændringer og opdateringer kan tjekkes på
www.storebaelt-smaabaadsklub.dk
Pointsystem til klubmesterskab 2017
Art | 100 % sats i gram | mindstemål i cm |
---|---|---|
Ising | 600 | 25 |
Rødspætte | 1500 | 27 |
Skrubbe | 1200 | 25,5 |
Slethvar | 2400 | 30 |
Pighvar | 3500 | 30 |
Håising | 250 | - |
Hornfisk | 800 | - |
Makrel | 1000 | 30 |
Havørred | 5000 | 40 |
Regnbueørred | 5000 | - |
Laks | 5000 | 60 |
Lubbe | 3000 | 30 |
Torsk | 7000 | 40 |
Lange | 6000 | - |
Sej | 4000 | 30 |
Hvilling | 500 | 23 |
Ulk | 600 | - |
Rød knurhane | 850 | - |
Grå knurhane | 500 | - |
Sild | 250 | 18 |
Ålkvabbe | 200 | 23 |
Hestemakrel | 500 | 15 |
Forklaring:
Fanger du fx en Ising på 300 gram, så kigger man i pointlisten og finder at den har et 100% sats i gram på 600. Så regnestykket bliver: 300/600*100 = 50 point