Klubtur til Agersø

Hjem Fora Turberetninger Klubtur til Agersø

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1940
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Turudvalget havde lige som sidste år, arrangeret en klubtur til Agersø. Tøserne skulle bruge weekenden på hest, så Silas og jeg tilmeldte os turen. Sidste år var smadder hyggeligt. Der var tilmeldt en del flere end sidste år, men da weekenden endelig oprandt, kunne vi godt se at vejret ikke helt var med os. Vi trak den til over middag lørdag, men vejret blev ikke bedre. Jeg tog Silas med ned for at kigge lidt ud over vandet og se hvordan det så ud. Der var små skumtoppe på, men afsted ville knægten. Så vi tog den med 8-10 knob over mod Agersø havn. De andre var allerede gået i havn, da de ikke kunne fiske pga. strøm, vind og møg.

    Da vi kom over i havnen, fik de andre rykket lidt både så der blev plads til os. Det krævede lige et par forsøg og lidt hjælp fra en pæl, at ramme pladsen i den gode vind. Vi hilste på og kom lidt på plads.

    Team Frederik og Team Moonshine havde et par frisk unge knægte med som gerne ville ud i badering. De andre mente at Team Emilies båd var den mest velegnet til det, så efter et par timer i havn, måtte vi ud en tur mere. Silas havde fået nok af bølgerne for den dag, så jeg tog knægtene og et par voksne mere med ud og så fik de en god tur i badering.

    Vel i havn igen tog Silas og jeg et par cykler fra havnen og drønede lidt rundt i Agersø og fandt nogle Shelters vi skal overnatte i senere på sommeren.

    Da vi kom tilbage var det tid til aftensmad. Der blev grillet og hygget med alle de andre teams med besætning. Efter maden stod den på stor is. Efter isen havde Team Falken arrangeret elastikløb for alle ungerne på havnen.

    Som natmad havde Rene’s hustru bagt ikke mindre end 3 forskellige slags kager.

    Vinden havde lagt sig helt og vi fik en rolig nat. Kl. 08 var der morgenmad og det var som sædvanlig med en masse hygge

    Efter morgenmaden tog de fleste direkte hjem, da der var lovet godt med vind i løbet af formiddagen. Vi forsøgte at bade lidt orm, men gav hurtigt op. Vi fik en enkelt skrubbe og så sejlede vi hjem.

    En rigtig hyggelig tur i godt selskab, men hvor vejret ikke var med os.

    Tak til alle der deltog.

    Hilsen Team Emilie

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com