- Dette emne har 2 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 6 måneder siden af
.
-
Indlæg
-
12. maj 2018 klokken 0500, vækkeuret ringer. det er i dag jeg skal med Ole Worm og det gode skib Freja til Klintholm og fange laks. Ole og jeg har efterhånden haft nogle ture sammen og det er aldrig endt med en nultur, så forhåbninger var store (det er de vist altid og det er ikke altid vi kan leve op til det jf. vores koner). Madpakken var smurt og grejet kontrolleret aftenen før. Ny line på alle hjul, (foran fjernsynet, til stor irritation for min kone). Men grejet skal være i orden, hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger om sølvtøj i båden. Nå, afsted til Ole i Dalmose. Det gode skib Freja var kørt frem og var klar til afgang. Ole trissede lidt rundt og virke ikke helt vågen. Han fortalte også, at han som det første om morgenen, havde udløst hus alarmen, selv om det var ham selv der havde slået den til aftenen før. Mit grej blev læsset og Ole blev klar til afgang. Vi triller stille og roligt ud og svinger til venstre og forsætter frem mod Sorøvej, hvor vi skal svinge til venstre. Vi er begge enige om, at det er dejlig morgen og at det kun kan blive en dejlig dag. Vi svinger til venstre på Sorøvej og i sidespejlet, ser jeg at Freja ikke følger med, men har retning mod grøften. Ole har observeret det samme. Fuck – der røg denne fisketur – fløj det gennem hovedet, hvorefter jeg så trailer og Freja, vælte rundt og den panik der ville opstå. Ole og jeg fløj ud af bilen og heldigvis var der ikke andre trafikanter. Freja, var forsat ned i grøften, men kun med næsehjulet. Jeg tænkte den for vi aldrig op. Kunne se Ole var enig. Men vi gav den et skud alligevel og vupti, så stod trailer og Freja på vejen igen. Herefter var det tid til at beskue skaderne. De var heldigvis begrænset til en overrevet split til sikkerhedskæde. Ingen skade på båden og strømforsyning til trailer. Vi fik hægtet trailer på igen og kunne forsætte mod Klintholm, en erfaring rigere.
Inden ankomst til Klintholm, var der lige et pitstop hos bageren i Stege. Rundstykker med stærk ost og en basse til kaffen. Ankommet til Klintholm, kunne vi konstatere, at bomme ikke virkede, de var taget ned. Så det blev en gratis omgang.
Freja kom godt i vandet og sprayhood blev monteret og afsted det gik – mod møllerne. Ca. 40 min efter var alt grej sat og ventetiden indfandt sig. Tid til kaffe. Ole havde ikke fået et krus med, men jeg havde heldigvis sørget for papbægre hos bageren. Så begyndte hornfiskene at melde deres ankomst. Ole’s sideplaner var velbesøgte og vi hev ca. 20 horn inden på hele dagen. De tæller jo med i klubmesterskabet. I mellem hornfiske, fik Ole også landet en pæn havørred på 1,2 kg.
Så var der kontakt på styrbord downrigger, nederste stang med grøn flasher og den stive. Jeg skulle fighte fisken og Ole gik i gang med at rydde dækket for de øvrige stænger, da fisken ikke kunne bestemme sig for, om den ville til styrbord eller bagbord. Da Ole er færdig med at rydde stængerne, tog fanden ved fisken. Den gik rent ud af vandet og stod i silhouet med solen i ryggen, et fantastisk flot syn og så sagde det bang og linen blev slap. Vi havde mistet fisken 7-10 kg. Skuffelsen var stor. Ole hev resten af snøren ind og vi kunne konstaterer at krogen var knækket. Øjet fra krogen sat forsat på linen.
Vi giver selvfølgelig ikke op, på trods af de udfordringer som dagen have budt på. ordsproget er jo, at den som venter på noget godt, aldrig kan vente længe nok. Ca. 2 timer efter var der igen kontakt i styrbordsside og på nederste stang 63 fod, samme opsætning som tidligere. Jeg fik igen æren af at fighte fisken. Jeg kunne med det samme mærke, at der var tyngde i denne. Ole sagde erfarent “DEN ER STOR”. Første gang til forsøgte at spole ind, tog den med det samme et udløb på 100 fod. Mit hjerte bankede og tankerne fløj gennem hovedet, “bare vi ikke mister denne”. Jeg fik taget ca. 70 fod ind igen. Laksen svare med at tage 40 ud og sådan bytte vi line et stykke tid. Ole var igen igang med at rydde de 10 andre stænger. Stor ros til Ole, det var han god til – samtidig kom han med gode råd og vejledning. Mine fingere syre til og adrenalinen pumper. På et tidspunkt, står han ca. 200 fod bag båden og jeg turde ikke lægge mere pres på ham, så vi blev enige om at sejle ham i møde. Det var en lettelse og inden længe havde vi den inden på 50 fod og han brød vandet. Sikke et møgdyr – hold nu kæft han var stor. Ole fandt nettet frem og jeg styrede ham om på styrbordsside. Jeg skulle lige bruge et par forsøg inden han var klar til nettet. Ole fik ham i nettet og vi måtte begge hjælpes ad med, at få ham over rælingen. Hvilket jubel, da han lå på dækket. Hele min krop sitrede og jeg var bare hamrende glad. Viste næste ikke hvad jeg skulle sige. det var så uvirkeligt, at vi havde landet så stor en laks.
Da vi havde fået vejret igen og havde sundet os, blev vi enige om et træk mere på samme strækning, dette kunne jo være der var en fætter eller kusine, som ville med hjem. Men der var ikke flere denne dag.
Jeg rensede hornfiskene og der blev mål og vejet. Kl. 1700 gik turen med Klientholm igen. En fantastisk dag på havet sammen med Ole.
Stor tak til Ole for godt sømandskab og alle de gode råd i forbindelse med landing af laksen. Ser frem til flere ture sammen.
Laksen er efterfølgende blevet røget hos Mogens i Stege. Pris 290 kr. incl. Vakuumpakning.
Super god beretning Torben !
Man kan næsten mærke spændingen og syren i armene 🙂
Selvfølgeligt landede dream-team på Freja en stor fisk + nogle gode sidegevinster – super godt fisket gutter.
Hilsen
Peter Sander – Dylfi
p.s. hvis i vil låne en nultur så siger i bare til. Dylfi har masser at dele ud af 🙂
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.