Ny art til Team Emilie

Hjem Fora Fangstrapporter Ny art til Team Emilie

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1108
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Jeg havde hørt fra andre klubmedlemmer at tirsdag skulle blive fantastisk på Storebælt. Godt slukøret over ikke at have ferie mere, gik jeg i depri-mode. Kom så heldigvis i tanke om at jeg jo arbejdede hjemme tirsdag. Så mandag aften blev båden hentet og sat klar. Tirsdag kl. 16.00 hoppede jeg ud og slæbte båden til lystbådehavnen. Store Per valgte at tage med. Med havblik ville han gerne satse på at ryggen kunne holde. Makrel grejet blev pakket og drog ud. Vi hilste på Snehvide og Thorlaksen, der kunne berette om makrel bonanza. På vej ud talte vi lige med Dylfi hvor Emilie havde fået radio tjansen fordi farmand fumlede med linerne. Jeg havde håbet at se den nye båd, men det måtte vente da de lå ved Egholm flag. Vi drønede til lavbroen og kunne se en masse jagende fisk på ekkoloddet (som sidst) men fik ikke mange makreller. På WaterWolf’en kunne jeg efterfølgende se at de jagende fisk i de første 5-10 meter var hornfisk. Under dem stod sildene og under sildene stod makreller, hvilling og torsk.

    Vi begyndte at fiske dybere og fik både makrel, sild, torsk og hvilling.

    På et tidspunkt er Per helt på bunden med sildeforfanget og får et hug. Da han hjuler ind siger han: Jeg har da fået en Ulk på. Jeg tænker ved mig selv: Det er sgu da en Fjæsing. Men pludselig råber vi næsten i munden på hinanden: DET ER EN KNURHANE!!!

    Så fik vi svunget den store fangst ind og taget en masse billeder. Ja den lille fisk på 150gram måtte altså lade livet da vi aldrig har fanget sådan en før.

    #1119
    Peter Sander
    Moderator

    sådan Kristian (eller Store Per )!

    stærkt med knurhanen. Jeg troede dog at Team-Emilie havde løst mysteriet med knurhane tacklet, men nu ved du hvor de bor 🙂

    Det tegner godt for storebælt cup!

    det er lige før jeg vil spå at Team-Emilie tager andenpladsen (planen er jo at Dylfi vinder, så i må nøjes 🙂 )

    flot fangst

    Peter – Dylfi

    #1120
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Peter….du ved jo at det er skipper der finder fiskene og anviser hvordan der skal fiskes. Så det vil altid være skippers fortjeneste 😀 😀

    Der er jo 2 rækker, så vi kan vel vinde en hver? 😉

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com