D 11 maj var dagen hvor en del fra klubben tog den lange tur til hytten der lå lidt nord for Kalmar.
Her ses bådene foran hytten 🙂
Med på turen var Rene og Søren-Anker i Molly, Klaus i Horne, 2 x Michael i Julle, Jimmy og Erik i Moonshine, Jannik og Per i Frederik og Sander i Dylfi.
Hytten var stor med 2 bruserum + 2 toiletter og et hav af sovepladser og bortset fra de typiske svenske myg var det helt perfekt for en klubtur.
Her ses spisestuen ved en af aftenmåltiderne:
Og her kommer lige en tak til Klaus og Rene for to super aftenmåltider !!!
Tilbage til det som turen handlede om – fiskeriet og Laksebasserne 🙂
Lørdag morgen kørte vi til havnen og lurede lidt da der lå en tæt tåge over havnen.
Her ses bådene på havnen imens vi venter på at tågen letter.
lidt op af dagen er tågen lettet lidt og to båder vælger at bliv på land (klogt når der ikke er radar eller AIS i båden) og de 4 andre drog ud på Kalmar Sund.
Smedebassen sejlede med Dylfi denne dag. Som bekendt knokler smeden rundt som en vanvittig når han er med som gast – se bare her 🙂
Næste dag opgraderede Dylfi markant på gasten, da smeden sejlede med Julle og Jimmy valgte at sejle med Dylfi. Straks kunne man mærke at her var en rigtig gast !! – se bare hvad Jimmy diskede op med :
Der blev fisket 2 hele dage i af 4 både den ene dag og 6 både den anden dag. Resultatet var nedslående – ingen laks !
Det blev til 2 hornfisk og en hundestejle – tsk tsk. Men der er fantastisk smukt at sejle i Kalmar sund, meeeen…….. 🙂
Sidste detalje fra de første par dage var et stinger blink som mistede al maling efter 3 timer i vandet og en Diamond king der mistede halvdelen efter 5 timer i vandet.
Dermed en opfordring til at lave en “blink male klubaften” 🙂
Og ikke mere fra Dylfi, bortset fra at efter Dylfi forlod Sverige Søndag aften, kom laksene i bådene mandag !
Tak for en super tur til turudvalget og til alle deltagere.
Peter Sander – Dylfi