Grizzy Outdoor

Som bekendt havde vi en klubtur til Grizzy Outdoor i Vordingborg, i tirsdags.
Der var mødt en cirka 15 klubmedlemmer op på denne regnfulde aften og vi blev taget godt i mod af Jens og Allan.

Der blev serveret lidt kage, kaffe, øl og vand samtidig med at vi shoppede i butikken. En fin butik med alt hvad hjertet begærer til fiskeriet og masser af afstøbninger af fisk.

Den mest imponerende fisk var dog denne laks på hele 28.08kg og hvis jeg husker rigtigt, så var det den 2. største taget i hele verden. Den blev taget af en dansk trollingfisker ved navn Frank Halle. Den huggede på et Grizzly blink, som Jens havde lånt dem, da de ellers kun havde haft kystblink at fiske med.

Efter kaffe, kage og indkøb krydret med nogle røverhistorier, blev vi inviteret ned i produktionen, hvor Jens fortalte om et Grizzly blinks tilbliven fra start til slut. Hele 14 gange var blinket i hånden før det færdige produkt var færdigt. Der er ikke noget at sige til at et ægte håndlavet blink, skal koste lidt mere end et masseproduceret produkt fra udlandet.

Alt i alt en rigtig spændende aften i godt selskab og med stor gæstfrihed fra Jens og Allan.

Se resten af billederne her

2 kommentarer til “Grizzy Outdoor”

  1. den laks blev fanget af Frank Halle som er dansker, han har trollet mange år før han fangede denne laks. blev fanget ved Hanø til Lax festivalen.

    Svar
    • Hej Lars
      Du har sikkert helt ret. Det er skrevet rent ud fra min hukommelse og et halvt øre 🙂
      Tak for rettelsen.

      Svar

Skriv en kommentar

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com