Udover at vi endelig skal ses igen til hygge og lystfiskerhistorier, så har vi også sat lidt andet på programmet til vores første klubaften efter sommerferien og Corona nedlukning.
Status
Når vi lige har hilst på, så vil Søren-Anker give os alle en status på det store arbejde og de skræmmende opdagelser, han har gjort i forbindelse med sagen omkring fiskeflugten fra Agersøsund.
Tackler
Efterfølgende så opfordrer vi alle til at tage nogle tackler med af jeres egne. Det kan være til fladfisk, regnbueørreder, ulk, havkarusse eller til en hvilken som helst anden slags fisk. Altså en aften hvor vi kan vise vores bedste, flotteste eller grimmeste tackle frem. Så kigger lidt tackler og dem der har lyst kan fortælle hvordan de binder dem, bruger dem og agner dem. Måske også hvordan du opbevarer dem. Det er selvfølgelig helt frivilligt, men det kunne være super hyggeligt og en god måde at udveksle erfaringer på og hjælpe hinanden til nogle nye eller andre ideer.
Vel mødt.