Kan du fange en flad? Storebælt Cup 2019

Kan du fange en skrubbe eller en ising, måske også en rødspætte? Så er der store chancer for præmier i året hyggeligste konkurrence. Der er præmier til dem der kan fange de flade, men der er også præmier til juniorer og til dem der kan fange en masse forskellige arter. Danmarks hyggeligste konkurrence som både er for hele familien og den erfarne lystfisker. Det foregår i weekenden d. 24/25. august og konkurrence tager sit udgangspunkt i Skælskør havn ved ‘Det Røde Pakhus’ som danner rammen om det hyggelige samvær, morgenmad, aftensmad, skippermøde og præmieuddeling. Storebælt danner rammen om fiskeriet og her er der rig mulighed for at fange store skrubber, ising og rødspætter. Desuden er der også mulighed for at støde på en masse andre arter som torsk, hornfisk, havørred, makrel og mange flere. Alle tæller de med i konkurrencen. Man behøver ikke at sejle langt for at støde på alle disse arter og en jolle kan sagtens bringe dig i præmierækken.

Tilmeldingen til Storebælt Cup 2019 er åben og de første deltagere har allerede meldt sig til. Præmiesummen er allerede over 60.000kr. Herunder kan du finde information, regler og ikke mindst tilmelding. På vores hjemmeside https://storebaelt-smaabaadsklub.dk/ kan du også finde alle oplysningerne under Storebælt Cup menupunktet.

Information
Regler
Tilmelding
Se listen af tilmeldte
Pointlisten
Præmielisten

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen i Skælskør.

Storebælt Småbådsklub

Skriv en kommentar

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com