Klubmesterskabstur nr 2 – 2017 til Agersø

Hjem Fora Turberetninger Klubmesterskabstur nr 2 – 2017 til Agersø

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #873
    Peter Sander
    Moderator

    D. 17 og 18 juni var der kombineret klubmesterskabs tur nr 2 (de 3 gængse fladfisk) og familietur.

    Lørdagen startede med vind. Meget vind endda, så Bjarne (Minnie), Jannick (Frederik), Per Mundt (Falken) og Michael (Smedebassen) startede med at hygge snakke i Skælskør havn indtil ca kl. 12.

    Her stødte Peter (Dylfi) til og vinden var løjet så meget af at vi alle kunne sejle ud. Efter en tur med lidt bølger, fandt vi læ under Agersø og Omø, dog uden det vilde fiskeri.

    Nå ja, vores storfanger fra 2016, Jannick Mørch, fangede selvfølgeligt alle tre arter på en dag hvor vi andre havde spredte småfangster.

    Lige før vi sejlede i havn på Agersø, stødte Team Emilie til med Skipper Kristian, Stor-rødspætter fanger Silas og Styr mand (Pige) Emilie.

    På havnen blev der indvejet og gjort klar til grill hygge, se billedet herunder, hvor skibskokken Per Mundt er i gang med hjemmelavede burgere i den helt store stil.

    Efter grill hyggen blev der fanget krabber og holdt en god gang krabberæs på molen.

    Vigtigt råd til alle småbådsfiskere !

    Hvis i mangler noget når i er på tur, så kalder “Mundt Skibsproviantering” og Falken kigger forbi.

    Det er helt vildt hvad Per har i den båd. Jeg nævner i flæng hvad der dukkede op fra Falkens utallige stuverum i løbet af aftenen: Krabbestænger, Skinke, Whiskey, kaffe, Primus, Gaslygter, Flødeskum, Kopper, diverse slags bestik, neskaffe, tekande, osv osv osv.

    Lige meget hvad, så siger Per “Det har jeg vist” 🙂

    Her ses proviant skibet.

    Nå men der blev hygget igennem og kun fornuftige klubmedlemmer forhindrede at de fangede krabber blev hældt ned til den sovende smed 🙂

    Næste morgen stod den på morgenbrød fra købmanden og kaffe (Fra Falken selvfølgelig) og der blev gjort klart til fiskeriet.

    Søndag:

    Lige inden vi sejlede ud havde Ole og Torben meldt deres ankomst over radioen, så var vi 6 både igen.

    Vi sejlede alle ud på fladt vand til en fantastisk dag.

    Jannick sejlede hurtigt ind da gasten/sønnen vist skulle et eller andet i land, men han havde jo også fanget alle tre arter om lørdagen.

    Vi fiskede og hyggede alle og sluttede dagen i Skælskør med indvejning.

    Selve konkurrencen kan der læses om andetsteds, men både Silas (Dagens største rødspætte) og Emilie (3. største skrubbe) slog farmand Kristian og Gast Per på Team Emilie. Der har vi vist et par gode lystfiskere.

    Stor tak til turudvalget for et super arrangement !

    Jeg glæder mig allerede til næste tur.

    Selvfølgeligt er der lidt havnesladder fra tankelæseren som afslutning på beretningen 🙂

    Peter Sander – Dylfi

    #878
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Simpelthen en suveræn beretning Peter 😀

    Jeg fandt da for resten også lige et billede 😉

    #880
    Peter Sander
    Moderator

    Hahaaaaa – god ord igen Kristian 🙂

    Lidt skuffende at Falken ikke havde krabbestænger nok med til alle 😉

    #885
    Kristian Carøe
    Keymaster

    😀 😀

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com