Klubaften d. 27/8-2020

Så er sommerferien formentlig ved at være overstået for de fleste, selvom sommervejret vist ført rigtigt starter nu. Som det ser ud lige nu så forventer vi at holde første klubaften i sejlerstuen i Skælskør den sidste torsdag i denne måned. Hvis tingene ændrer sig i forhold til Covid-19, skal vi selvfølgelig nok genoverveje det, men for nu, så har vi valgt at vi mødes.

Klubaftenen bliver første og fremmest et gensyn med gode fiskekammerater, men det bliver også en informationsaften omkring fiskeriet efter de arter der er sat på programmet til vores klubmesterskabstur i september måned. Så kom ned og hør efter hvad og hvordan der skal fiskes. Klubmesterskabsdatoerne bliver der holdt fast ved som de har været planlagt hele tiden. Der var ikke planlagt hvad turene skulle indeholde, så det nye udvalg er lige ved at lægge sidste hånd på den information og det vil blive meldt ud sidst i næste uge. Men datoerne ligger altså fast, så det er bare med at krydse af i kalenderen.

Vi glæder os til at se jer alle d. 27/8.

Skriv en kommentar

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com