Kortplanlægning til klubaften d.26/1

Som I ved har vi snart en tur med MHV Baunen. (hvor der pt er lukket for tilmelding, da der er mange der har meldt sig på. Det kan være vi kan lave en tur mere, hvis der er stadig er interesse for en tur mere.)

Men som forberedelse for turen og for almindelig læring for alle andre, så har Johnny fra MHV Baunen tilbudt at komme i klubben på næste klubaften og undervise lidt i kortplanlægning. Så selvom du ikke skal med på selve turen, så er der masser at lære, så kom ned i klubben og lyt med.

Programmet bliver som følger:

  • Præsentation
  • Kort gennemgang af maritime redningstjeneste i DK, herunder MHV rolle
  • Principper for sejladsplanlægning
  • Planlægning af sejlads i Storebælt, med fokus på ”det vi kan se når det er mørkt”

Hvis der er nogle der ligger inde med kort 143 Storebælt. Sprogø – Langeland, så må I meget gerne have det med, så vi kan dele os op i grupper over nogle kort.

I må også meget gerne medbring lineal og passer.

Desuden er der lektier inden klubaften (hvis du har lyst). Det er en stor fordel at have kigget på afmærkninger i publikationen som kan findes her:

Afmærkning af danske farvande 9. udgave.pdf (soefartsstyrelsen.dk)

Skriv en kommentar

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com