Kristian Carøe

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 64 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Nyt Medlem #5765
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hey Brian

    Velkommen til. Glæder mig til at se dig til klubaftenerne og på turene.

    Forummet her bruges faktisk ikke ret meget. Det meste af debatten og snakken er flyttet til vores Facebook gruppe der hedder “Storebælt Småbådsklub – for medlemmer”. Søg den frem og klik på meld ind, hvis du ikke allerede er tilføjet af vores kasserer.

    Mvh

    Kristian

    som svar til: Laks til HORNE #4366
    Kristian Carøe
    Keymaster

    KÆMPE STORT TILLYKKE Klaus…. Fedt fedt fedt!!!!

    Super godt fisket og tak for en dejlig beretning.

    Mvh

    Kristian

    som svar til: Ny BR & PR i Laks #4350
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Tillykke med PR Dr. Dylfi
    Tak for godt selskab på vandet.

    som svar til: batteri #3988
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hej Klaus

    Jeg er ikke den store ekspert i batterier, men jeg har fulgt et par webseminar med “Myboatelectronics” som er et dansk firma med speciale i batterier og generelt elektronik på både. Det er faktisk ret spændende og et batteri skal ikke aflade meget før det faktisk ikke længere har det godt. Personligt bruger jeg Exide batterier både til forbrug og start. De ligger vist jævnt i midten for prisen for batterier. Jeg tror at 5 års levetid nok er forventeligt for et båd batteri. Det afhænger selvfølgelig også af hvordan det bliver behandlet. Jeg har sådan en CTEK lader der kan “vedligeholdelseslade”. Dvs når batteriet er fuld opladet, så går laderen over til ikke at lade konstant, men på en måde så batteriet bliver ladet optimalt. Allerede hvis spændingen falder til 12,4 volt på et batteri, så skal det oplades. Så det er derfor at det er smart med sådan en “intelligent” lader, man kan sætte på når man kommer hjem og så er batterierne klar igen om det så er 1 dag eller 3 måneder før man skal ud og sejle igen.

    Her er linket til sådan en lille e-bog om batterier fra myboatelectronics

    Ps… skal du ikke med til klubmesterskabsturen Klaus?

    som svar til: Storebælt & Sjællands Odde #3861
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Det var i hvert fald en stolt skipper der sjældent havde fanget så store fisk.

    som svar til: Autopilot. #3745
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hej Kim

    Jeg har tidligere haft en Raymarine ev100 autopilot i min båd. Jeg ved ikke lige om den også hed “Power”, som du skriver. Altså om der findes flere udgaver af ev100, men jeg var i hvert fald meget tilfreds med min. Den gjorde det den skulle og jeg var glad for den. Der findes 2 display til den. Et med drejeknap på og et med knapper. Jeg havde den med drejeknap ( p70R mener jeg det hedder) og det synes jeg var fedt, men det er nok smag og behag.

    Det eneste råd jeg har, er at du med fordel kan vælge en autopilot fra samme producent som du har plotter fra. Du vil måske kunne udnytte nogle funktioner bedre, når de er fra samme producent. Nu ved jeg ikke hvad du har i af elektronik i forvejen men både Lowrance og Garmin har også fine autopiloter.

    som svar til: Vis din båd tråd #3589
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Jamen så vil jeg gerne lægge ud.

    TEAM EMILIE – Skipper Kristian Carøe

    Båden er en Bayliner Trophy 1802 wa fra 2008.
    Den er udstyret med en Mercury 115 HK EFI 4 takter motor fra 2008.
    Hele sættet står på en 1800kgs brenderup trailer med elspil og batteri fastmonteret.
    Den er udstyret med følgende elektronik og fiskeudstyr:

    Garmin 7410xsv
    Garmin GMR 18 xHD radar
    Garmin Reactor 40 Corepack + GHC 20 display (autopilot)
    Garmin Reactor remote til autopilot
    Garmin GT51M-TM transducer (Chirp/ClearVü/SideVÜ)
    Garmin Panoptix PS30 transducer (monteret i PS31 beslag for trolling)
    Garmin Virb Ultra 30 kamera
    Garmin Quatix 5 Sapphire ur (marine ur der kan styre autopilot og se båd data)
    NMEA 2000 farttransducer
    Mercury NMEA 2000 Gateway
    Lenco Trim tabs med indikatorpanel
    Navico NSPL-400 VHF splitter
    em-track B100 AIS Class B Transponder
    Batteri skillerelæ og dermed start og forbrugsbatteri
    RO4800 VHF
    2 x Cannon MAG 20 DT el downrigger
    Håndholdt VHF samt håndholdt GPS
    2 kW diesel fyr

    som svar til: Hærværk på Øresund #3586
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Drømmetyderen har været hjemme hos Team …. ja…hvad faen hedder de nu…. Team…dem der, der ikke blev klubmestre…eller vandt storfangeren….eller fangede laks flere sæsoner i streg… Team Holger…. Nææ Team Dylfi-bajlen var det ..

    Det første drømmetyderen opdager, er at skipper Sander, ser sig selv som en slags supersand, når han drømmer. Han drømmer om at kunne flyve rundt som supersand og når han så flyver der med sin lille røde fiskespand, så kommer alle hans indre drømme rigtigt til udtryk.

    som svar til: Torskebasser i januar #3445
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hvor er det bare stort af den unavngivne formand, at han sådan stop fodre dig med information. Det må være rart altid at have en så vidende, storsindede, dygtig, grænsende til geni-agtig lystfisker, men dog stadig unavngiven hjælp i baghånden. Det er jo derfor du ofte fanger fisk, det hersker der ingen tvivl om. Du bliver simpelthen båret til fadet, hvor du bare mæsker dig i lækkerierne og efterfølgende blot ræber i retningen af dine bredskuldrede hjælpere. Hvor må det være dejligt at have så dygtig og unavngiven en formand til at hjælpe dig. Her er for resten lige et foto af dig, da du indså at du endnu engang kun havde fanget fisk pga. den unavngivne helt:

    som svar til: 2020 #3342
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hej Kaj

    Ja vi har desværre været lidt for dårlige til at komme ud af starthullerne med reklame for dato, men nu er kalenderen og resten af hjemmesiden, opdateret omkring cuppen.

    Det bliver lørdag og søndag d. 22-23. august 2020.

    Mvh

    Kristian

    som svar til: TMB 2020 #3265
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Ja det gik dæleme stærkt med pladserne.
    Jeg kan godt forstå I glæder jer.. Jeg er faktisk ked af at vi ikke kommer derover i år, men vi tager revanche i 2021.
    Det er fint at I repræsenterer klubben som de eneste, for I gjorde det godt sidste år og fangede flere fisk end de andre både fra klubben gjorde….til sammen…

    Knæk og bræk gutter..

    som svar til: trailer #3214
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hej

    Jeg har lavet en lille guide til hvordan jeg selv skifter lejer og bremser. Måske kan du bruge den:

    Bremser og lejer – DIY

    Ellers vil jeg foreslå dig at prøve at tage fat i ProSafe i Korsør. Jeg ved at de servicerer trailere. I hvert fald Brenderup. Ellers er der Bjarne fra Skælskør Motormarine, men der kan være lang ventetid. Det er bedst at smide ham en e-mail, det er ikke altid nemt at fange ham på telefonen.

    som svar til: Ny bådejer #3075
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hej igen Per

    Du spurgte også til en god VHF i et fornuftigt prisleje.
    Hvad har du af elektronik i båden i forvejen?

    Jeg vil anbefale at køre samme mærke, da der kan være fordele i det.

    Priser er alt fra et par tusinde og op efter. En Garmin VHF 115i koster fx 2500kr hos Effektlageret.dk

     

    som svar til: Ny bådejer #3073
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Hej Per

    Jeg synes personligt at en VHF radio er et must af flere årsager, men den største er sikkerheden.

    Et tænkt scenarie kunne være en båd der ligger ude midt i Storebælt med motorstop og båden begynder at tage vand ind. Du har mobildækning og kan ringe efter hjælp. Det er fint, men hvor lang tid går der før redningsfolkene kommer frem. Der ligger mange andre både i Storebælt som kunne være ved båden i nød indenfor meget kort tid, men ingen af dem ved at der ligger en båd med problemer. Man kender ikke deres telefonnummer og kan derfor ikke ringe til dem og bede om hjælp. Med en VHF radio behøver du ikke kende noget nummer på de andre både. Man kalder bare mayday på radio og straks ved at både, der kan høre det, at der ligger en båd der er i nød.

    En nyere VHF radio har også en funktion der hedder DSC (Digital Selective Call). Hvis man er i nød, trykker man en enkelt gang på DSC knappen og straks udsender radioen et digitalt nødsignal som både indenfor rækkevidde automatisk opfanger og videresender helt uden at de skal gøre noget. Med i det signal er fx båden position, hvis man har koblet sin VHF sammen med sin GPS eller VHF’en har GPS indbygget. Så hvis man ligger et sted, fx ved Møn, hvor mobildækningen hurtigt forsvinder og der er langt mellem bådene og kommer i nød, så kan man ved at aktivere DSC funktionen altså få sit nødsignal udsendt automatisk og er der bare en båd der kan opfange det, så bliver det automatisk udbredt som ringe i vandet fra den og på et tidspunkt når det også en landstation. Men forinden er alle de både der har modtaget, allerede på vej til at assistere. Der er mange andre fordele ved DSC, fx kan man kalde andre op uden at alle kan høre det osv.. DSC kræver dog at man køber et MMSI nummer til radioen og tager et SRC certifikat. Det lyder dyrt og svært, men det er det ikke 🙂

    Det er de vigtigste grunde til at jeg synes VHF radioen er vigtig. Simpelthen en forholdsvis billigt investering, men et betydeligt stykke sikkerhedsværktøj udover at den også kan bruges til en masse hyggesnak og underholdning (når man kan høre andre diskutere vigeregler på vandet 🙂 )

    som svar til: Das Boot, Das Fløjlsfisk und Das Havkarusse #3024
    Kristian Carøe
    Keymaster

    Fin beretning. Team Dylfi er virkelig god til de små fisk….de såkaldt “småfisk”. Dine gaster tager sig så af de store fisk. Flot rødspætte, godt gået Bjarne.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 64 i alt)
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com